Nærvær og nydelse 



Program for nydelsesuge i Grækenland
Symi
20. - 27. september 2009



Vi forestiller os, at vi kan arbejde med træning i nærvær og nydelse, ligesom der bliver plads til supervision, næring og inspiration til tanker, følelser, krop og sjæl.

Hver dag indledes med forskellige kropsøvelser:
Yoga, Nei Gong, Bioenergetik eller De fem tibetanere.
Med i programmet er også vandreture i bjergene, hvor vi besøger små kapeller ude i den storslåede natur. Vi tager på sejlture, med dertil hørende mulighed for snokling og masser af vidunderlig, hjemmelavet græsk mad.

Til inspiration for de mere spirituelle dele af os selv:
Kreativ visualisering. Drømmerejser. Guidede meditationer. Planlægning af din livsproces. Fortællinger om engle og helgener.

Målsætning: at gå fra at være udbrændt til at blive optændt!


Program

Søndag:
Rejsedag. Vi følges ad hele vejen og spiser om aftenen fællesmiddag på Symi.

Mandag:
Georgios - kapel for Sct. Georg med dragen.
Vi mødes kl. 9 og vandrer op ad bjerget. Bioenergetik. Personlig runde. Orientering om ugen. Samtale i smågrupper.
Frokost hos Maria eller hjem.
Om aftenen går vi op til Borgen højt over Symi by. Her nyder vi solnedgangen.

Tirsdag:
Sct. Vasillis - kapel for Sct. Basil.
Vandretur. Du kan også vælge at sejle hele vejen fra Symi by. Vi kører med bus op i bjergene, eller vi går op forbi kapellet for Parascavi og herfra videre til vejen, som går videre ned til Sct. Vasillis. Her besøger vi et lille kapel for Sct. Nicolaos, og vandrer herfra til Vasillis-bugten. Meditationer. Sejltur. Barbeque undervejs.

Onsdag:
Nicolaos - kapel for "Julemanden".
Vi tager formentlig den lokale båd kl. 10 ud til Maria i Nimborio. Herfra går vi ganske langsomt op ad bjerget på modsatte side. Nei Gong-øvelser. Tegneøvelser. Hjem igen med båden.

Torsdag:
Nimos - en øde ø med et ubeboet klosterkompleks. De fem Tibetanere. Vi arbejder med livsprocessen og de langsigtede målsætninger. Sanseøvelse. Massage.

Fredag:
Udflugt med bus kl. 7,45 til klosterkomplekset Panormitis med kirken som er indviet til ærkeenglen Michael. Herfra vandretur til kapellet for Sct. Johannes. Kapellet hænger næsten ud over klipperne. Meditationer undervejs. Enten bussen hjem eller vi sejler fra Faneromeni hjem med Gabriel.

Lørdag:
Fri - evt. ud at sejle med Gabriel. Afskedsmiddag på øens bedste restaurant.

Søndag:
Hjemrejse.

Priser:
Du skal selv sørge for transporten til og fra. Husk i den forbindelse at få dig dækket ind med rejseforsikring og afbestillingsforsikring. Der er flere muligheder for at komme til Symi.
1) Bestil fly + hotel hos Skibby Rejser, tlf. 33 11 15 01. www.skibbyrejser.dk. Prisen ligger på 5.000,- og 6.000,- alt efter standard. Du kan også nøjes med at bestille fly + transfer til Symi (bus og båd - vigtigt!!).
2) Bestil en eller anden rejse til Rhodos.Tag en taxa til Mandraki-havnen og køb en færgebillet til Symi. Du finder rejsetider og priser på vores hjemmeside: www.terapeutuddannelse.dk/snitzdk/ Vi skal nok guide dig til det hele, hvis du får brug for det. Herefter kan du bestille et værelse hos Gabriel, som har bygget et helt nyt hus til udlejning. Der er delte dobbeltværelser med balkon og en formidabel udsigt. Det koster ca. 35 euro pr. nat per person. Bestilling af værelse hos ham sker gennem os og betales dernede.
Selve kurset med os koster 2.800,- for hele ugen. Herudover skal du regne med nogle transportomkostninger. Det plejer at ligge på ca. 650 kr (incl. barbeque). Lørdagsarrangementet er ikke medregnet her.
Der er også mulighed for at forlænge turen til Symi - bliv en uge mere! Det er der nogle af os, der gør. Symi blive man alligevel afhængig af.

Forbehold:
De forskellige dages arrangementer bliver nogle gange byttet rundt, da vi er lidt afhængige af, hvad der kan lade sig gøre hvornår. Det bestemmer vejret - og vinden, som bådene må tage hensyn til.
Priserne lokalt kan variere lidt. F.eks. hvis en bådtur bliver aflyst p.gr.a. for meget søgang eller hvis priserne stiger.

Se stederne på vores billedserie:
http://MegaPixel.dk/billeder/visalbum/i2713
Dit kodeord her er: Symi
Når du er kommet ind på MegaPixel, så prøv at trykke på Lysbilleder.
Se også vores specielle hjemmeside: www.symi.dk


Har du lyst til at tage med, så giv Kirsten besked snarest på 44 53 82 44.

Herlig hilsen Karl Jørn og Kirsten

Lidt om arrangørerne:

Kirsten Lindved
Født 1944. Uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet. Uddannet psykoanalytiker og bioenergetisk kropsterapeut. Har haft klienter i individuel terapi siden 1982 og arbejdet med krisegrupper siden 1988. Har holdt en række foredrag og kurser for fagfolk, primært sundhedsplejersker, jordemødre, afspændingspædagoger, læger og psykologer. Har udgivet en del artikler om emner omkring psykiske reaktioner i forbindelse med forældreskab. Autoriseret af Dansk Psykologforening. Medlem af Psykoterapeut Foreningen. Privatpraktiserende psykoterapeut. Formand for GAIA-Instituttet.


Karl Jørn Flick
Født i 1944. Underviser, krops- og psykoterapeut. Har i 30 år arbejdet med adfærdsvanskelige børn i offentligt regi. Supervisor for undervisere siden 1972, supervisor for behandlere siden 1989, arbejdet med familieterapi siden 1980. Undervist pædagoger, institutionspersonale og sundhedspersonale siden 1991. Individuelt terapiarbejde siden 1989. Medlem af Psykoterapeut Foreningen.

Fælles har vi igennem en årrække ledet GAIA-Instituttets 4-årige terapeutuddannelse, afholdt mere end 225 kurser i Personlig udvikling og personaleudvikling i Norge, Grækenland og Danmark. Vi har desuden afholdt foredragsrækker, workshops og supervisionskurser for sundhedsplejersker, jordemødre og privatpersoner.

Printvenlig version: Program 09