De metoder, som vi anvender i vores arbejde for at nå ind til det oprindelige
i vores indre kerne, er: psykoanalyse, gestaltterapi, bio-energetisk kropsterapi,
eksistentiel psykoterapi og psykosyntese.
Det er blevet vores erfaring, at disse forskellige terapeutiske retninger hver
yder et væsentligt bidrag til forståelsen og udviklingen af vores
personlighed.
Som ledere af uddannelsesforløbet har vi hver især arbejdet med
vores personlige udvikling udfra forskellige teoretiske begrebsrammer, så
derfor er det faldet os naturligt at anvende redskaber, som har deres oprindelse
forskellige steder fra.
Det er derfor blevet vores holdning, at en kommende terapeut vil være
godt tjent med at have fået præsenteret forskellige "værktøjer",
fordi vi håber, at hver enkelt deltager på vores uddannelse vil
finde frem til netop den arbejdsmåde, som han eller hun er bedst til.
Vores udgangspunkt er, at vi er bedst til det, der giver os mest tilfredshed.
Det er her de store udfordringer ligger. Vores mål er at få de bedste
ressourcer frem i den enkelte.
Det sker ikke uden videre.
En af forudsætningerne for at vi kan udvikle os er, at vi får viklet
os ud af alt det, vi har viklet os ind i. Det vil med andre ord sige, at vi
bliver nødt til at se på egne problematikker, egne blinde pletter,
egne begrænsninger.
Vores første trin i denne udviklingsproces bliver derfor at få
ryddet op i gamle, uhensigtsmæssige mønstre og tidlige antagelser,
som vi har bygget ind i vores personlighed, og som begrænser vores frie
udfoldelse.
Vi arbejder i løbet af uddannelsen meget med os selv og med hinanden.
Vi arbejder med personlige problemstillinger og med de processer, som finder
sted i gruppen. Vi betragter undervisningen som en slags laboratorium, som spejler
det virkelige liv.
Vi opfordrer sideløbende til grundig litteraturlæsning, men vi
vægter processen i gruppen som det mest væsentlige. Det, vi lærer
på egen krop og gennem egen indsigt, forstår vi. Litteraturen støtter
denne forståelse.
Vi håber, at den inspiration, vi kan give den enkelte i vores præsentation
af forskellige muligheder og teoriretninger, kan lede deltagerne ind i de områder,
som de vil specialisere sig indenfor i deres fremtidige valg og udvikling.
I det følgende præsenterer vi nogle stikord til uddannelsens vigtigste teoriretninger.
Psykoanalyse er
en behandlingsmetode for psykiske lidelser
en videnskabelig teori
en forskningsmetode
Det at udøve psykoanalyse er en selvstændig profession med basis
i en langvarig uddannelse, hvori indgår egenanalyse og supervision på
klientarbejde.
Teorien omfatter ikke kun psykiske lidelser og deres mulige helbredelse, men
også personligheds-udvikling og det psykiske liv generelt.
Skematisk kan man gruppere psykoanalytisk litteratur og forskning under fem
hovedområder:
1. Personlighedsudviklingen
2. Psykopatologiske fænomener og tilstande
3. Den psykoanalytiske behandlingsproces og "teknikken" ved udøvelsen
af psykoanalyse
4. Udforskningen af de teoretiske hovedbegreber og deres indbyrdes forhold,
den såkaldte metapsykologi.
5. Anvendelsen af psykoanalytisk teori i studiet af psykologiske og kulturelle
fænomener udenfor den psykoanalytiske behandlingssituation.
Psykoanalysen blev udviklet i årene omkring år 1900, og er overvejende
skabt af én mand: Sigmund Freud (1856-1939). Efter først at have
arbejdet med neurofysiologisk forskning, begyndte han at behandle patienter
med forskellige psykiske problemer efter bestemte psykologiske retningslinier.
Hans indgangsvinkel var hypnose og suggestion. Med disse hjælpemidler
nåede han frem til, at neurotiske symptomer har en mening og udspringer
af konfliktfyldte punkter i personens livshistorie. I 1890'erne gik han bort
fra brugen af suggestion til fordel for den metode, han selv udviklede - "de
frie indfalds metode". Med udgivelsen af "Drømmetydning"
(1900) var den psykoanalytiske teori i hovedtrækket færdigudformet.
Den psykoanalytiske behandling omfattede i starten fire til fem 45 minutters
sessioner ugentlig. Analysanden - dvs. klienten - lå på en sofa,
mens analytikeren sad bag hovedgærdet - altså udenfor analysandens
umiddelbare synsfelt. Analysanden blev opfordret til at sige alt det, som dukkede
op i tankerne uden at censurere noget bort. Analytikeren forholdt sig afventende
med den hensigt at skabe en situation, hvor analysanden kunne forfølge
sine egne tanker og indfald i deres forskellige forgreninger. I dette lå,
at analytikeren ikke svarede på spørgsmål, kom med forsikringer,
opmuntringer osv. Alt som udtrykkes fra analysandens side betragtes som materiale
til analytisk undersøgelse.
I nyere tid har denne ortodokse form ændret sig til at blive mere dynamisk,
således at klienten sidder overfor analytikeren.
I større eller mindre grad vil der altid forekomme en modstand fra analysandens
side, mod at fortælle om det der dukker op i tankerne. Erkendelsen af
denne modstand og analysen af motiverne til den er en vigtig bestanddel af behandlingsprocessen.
Der vil også altid være forskellige grader og former for overføring,
der gør sig gældende - det vil sige at analysanden opfatter analytikeren
i lyset af oplevelser i fortiden, som har haft særlig betydning for personen.
Udviklingen af denne overføring og en gradvis analyse af den danner en
rød tråd i behandlingen som helhed.
En psykoanalytisk behandling varer mellem tre og seks år, men ikke sjældent
kan en analyse vare længere. Psykoanalysen er en langvarig behandlingsform,
fordi den har til formål at finde frem til de mest grundlæggende
problemer i ens psyke. Målet er at frigøre det, som gennem ens
udvikling har hobet sig sammen som ubevidste indskrænkninger i ens evne
til at opfatte, føle, erkende og udtrykke sig i forhold til andre mennesker.
Gestaltterapien blev udviklet af Frederick (Fritz) Perls (1893-1970). Han var
psykoanalytisk uddannet i Tyskland, men følte, at psykoanalysen var ufleksibel,
fordi den lagde vægt på mentale og verbale udtryk.
Perls mente, at psykiske forstyrrelser skete som følge af en opspaltning
af gestalterne, dvs. af de helheder, der forener sjæl og krop, individet
og dets miljø. I gestaltterapien betragtes f.eks. angst som udtryk for
organismens kamp for enhed, ikke - som i den klassiske psykoanalyse - som reaktion
på indre fare. Han mente, at neuroser forårsagedes af afværgemanøvrer
overfor forbudte sider af personligheden eller overfor blokerede behov i den
totale organisme: sjæl plus legeme.
Den gestaltterapeutiske behandling kan praktiseres individuelt eller i grupper. Terapeuten anvender dramatisering med henblik på at undersøge og nå frem til et mere fuldgyldigt udtryk for selv-bevidstheden inden for "her og nu-situationen". Opmærksomheden koncentreres om aktuelle følelser, - om "hvad" og "hvordan", snarere end på "hvorfor" (årsager) - hvilket betyder, at hvis fortiden kræver opmærksomhed, må den bringes ind i den aktuelle situation, ikke bare "omtales".
Der anvendes forskellige øvelser og teknikker, f.eks. dialogen, hvor klienten taler til to afspaltede dele af sig selv eller mellem sig selv og en anden vigtig person, som imaginært sidde på en tom stol i lokalet. Klienten spiller de to roller på skift. En anden øvelse er "at tage runder", hvor klienten i en gruppe retter et udsagn til alle i gruppen én for én. Uafsluttede sager refererer til, at man bringer uforløste følelser fra tidligere perioder i sit liv ind i behandlingssituationen og der ser dem direkte i øjnene. Det kan f.eks. dreje sig om forholdet til søskende eller til forældre.
Gestaltterapi sigter således mod en intens, spontan bevidsthedsgørelse. Følelser og kropslige udtryk opfattes som mere troværdige end ord.
" Alt, hvad der eksisterer, er her og nu. Fortiden eksisterer som erindring,
nostalgi, fortrydelse, krænkelse, fantasi, legende, historie. Fremtiden
eksisterer i den aktuelle her-og-nu-situation som forventning, planlægning,
øvelse, venten og håb eller rædsel og fortvivlelse. Gestaltterapien
tager sit udgangspunkt i, hvad er der her og nu, ikke i hvad har der været,
eller hvad kunne der komme. Det er en eksistentialistisk-fænomenologisk
fremgangsmåde, og som sådan må den være oplevelsesorienteret
og eksperimenterende.
Den faktiske oplevelse af en hvilken som helst situation behøver ikke
at blive forklaret eller fortolket; den kan man være i direkte kontakt
med, føle og beskrive her og nu. Gestaltterapi beskæftiger sig
med det åbenbare, med det der er umiddelbart tilgængeligt for klientens
eller terapeutens opmærksomhed, og som kan deles og udfoldes i den kommunikation,
der foregår i øjeblikket" (Laura Perls).
Bioenergetik er studiet af den menneskelige personlighed anskuet i forhold til kroppens energetiske processer.
Bioenergetikken bygger på Wilhelm Reichs arbejde. Reich påpegede, at der er en funktionel identitet mellem et menneskes karakter og kropsholdning eller muskelpansring. Muskelpanseret er betegnelsen for det samlede mønster af kroniske muskelspændinger i kroppen. Disse betegnes som et panser, fordi de fungerer som en beskyttelse mod smertefulde og truende oplevelser af følelsesmæssig karakter. De virker som en skærm mod farlige impulser i personligheden og mod angreb fra andre mennesker.
Alexander Lowen, som var er elev af Reich, videreudviklede teorierne og skabte
en ny term for sin terapeutiske metode: bienergetisk analyse. Målet med
analysen er at nå frem til en integration af tanker, følelser og
krop.
Et af Lowens centrale begreber er livsenergi. Et menneske kan føle sig
mere eller mindre energisk. Det kan ses på et menneske, om der er høj
eller lav energi. Kroppen lyver aldrig.
Den bioenergetiske terapis mål er at højne kleintens energiniveau
gennem øget iltoptagelse og psykologisk bearbejdning.
Et af de vigtige begreber i bioenergetikken er "grounding". Grounding
indebærer at mennesket har opnået nær fysisk og psykisk kontakt
med moderen tidligt i livet. Mangel på "grounding" kan senere
i livet føre til manglende følelse af at magte at stå på
egne ben i verden og i livet.
Lowen har udarbejdet forskellige teknikker til arbejdet med "grounding",
specielle kropsstillinger, som aktiverer muskulatur og åndedræt.
Hans teknikker er meget virkningsfulde, når det gælder om at fremkalde
stærke følelsesoplevelser og fortrængte erindringer.
Det tilbageholdte åndedræt - især den hæmmede udånding - behersker følelserne. Det tilbageholdte åndedræt formindsker organismens energi ved at reducere stofskifteaktiviteten, hvilket igen nedbringer angsten.
Bioenergetikkens mål er at hjælpe mennesker til at genfinde deres
oprindelige natur, som er at leve i frihed, yndefuldhed og skønhed. Frihed,
yndefuldhed og skønhed er egenskaber, som kendetegner alle dyr. Frihed
er fraværet af indre indskrænkninger i følelsernes gennemstrømning,
yndefuldhed er denne strøms udtryk i bevægelse og skønhed
er manifestationen af den indre harmoni, som er følgen af en sådan
strøm. Disse tre egenskaber er knyttet til den sunde krop og derfor også
til det sunde sind. Bioenergetikken er et eventyr i selvopdagelse. Den bestræber
sig på at forstå menneskets personlighed ud fra den menneskelige
krop.
Menneskets oprindelige natur er at være åben for livet og for kærligheden.
Bioenergetikken forsøger at hjælpe mennesker til at åbne
sig for livet og kærligheden. At gå gennem livet med lukket hjerte
er som at sejle over havet i skibets lastrum.
Hvordan bliver vi dygtigere til at kommunikere, bedre til at lytte, mere kompetente
til vores arbejde, og hvordan bliver vi bedre til at passe på os selv?
Hvordan bærer vi os ad med at forme vores liv - i stedet for at livet
former os?
Eksistentiel psykoterapi er en filosofi og metode til at arbejde med praktiske/psykologiske problemstillinger. Det kan være vores egne konkrete færdigheder, som skal udvikles, eller specifikke, afgrænsede problemer, der skal løses. Problemerne kan være udtryk for dybere psykiske konflikter, som har med vores fortid og personlighed at gøre. I de mange tilfælde, hvor vi arbejder med et afgrænset praktisk problem, anvender vi med vores terapeutiske metoder forskellige redskaber, som kan hjælpe klienterne til at finde og bruge deres indre og ydre ressourcer.
Eksistentiel psykoterapi er dynamisk terapiform, som arbejder med menneskets iboende energi. Den energi, som kan rettes udad i handling, kan lige såvel ubevidst rettes destruktivt indad og f.eks. give sig udslag i selvbebrejdelser eller depression. Den eksistentielle psykoterapi forsøger at afdække, hvilke hindringer vi har i vores liv, og hvordan de hindrer os i at udfolde os frit. De problemområder, som umiddelbart generer os, er ofte "toppen af isbjerget", og ved af afdække og udforske dem, viser det sig ofte, at vi indeholder lag på lag af fortrængninger, fornægtelser og antagelser som vi har dannet om livets beskaffenhed og os selv som mennesker.
Eksistentiel psykoterapi er en dynamisk tilgang til terapi, som stiller skarpt på problemstillinger, der bunder dybt i menneskets eksistens. (Irvin D.Yalom).
Psykosyntesen blev udviklet i begyndelsen af 1900-tallet af den italienske
psykiater Roberto Assagioli. Sammen med bl.a. Carl Gustav Jung studerede Assagioli
hos Sigmund Freud. Men hvor Freuds psykoanalyse forsøger at forstå
den menneskelige psykologi ved at betragte de forskellige komponenter i psyken,
søger psykosyntesen at bringe disse komponenter sammen til en forening,
en helhed, så mennesket kan forholde sig kreativt og glædesfyldt
til de psykologiske og spirituelle udfordringer, som livet byder på.
Assagioli forsøgte at bygge bro mellem vestens analytiske tænkning
og østens filosofi. Han ville skabe en syntese, en helhed. Han grundlagde
sin egen psykologiske teori og model, og kaldte den for Psykosyntese. I 50-erne
samarbejdede Assagioli med den store pioner indenfor den humanistiske psykologi,
amerikaneren Abraham Maslow. I lighed med den humanistiske psykologi bygger
psykosyntesen på menneskets egne iboende ressourcer og indre kundskab
i arbejdet med at løse de problemer, som hindrer os i at leve fuldt ud.
Psykosyntesen er en transpersonlig psykologi, som bygger både på
psykoanalyse, på humanistisk og på eksistentiel psykologi. Den er
en helhedsorienteret psykologisk forståelsesmodel, som inkluderer arbejde
med krop, følelser og intellekt. Psykosyntesen forholder sig desuden
til menneskets iboende potentiale af spirituel karakter. Den er en kreativ og
ressourcesorienteret psykologi med et positivt menneskesyn og udmærker
sig - som en af de eneste psykoterapeutiske retninger - ved bevidst at arbejde
med det begreb, vi kalder sjælen. Dens arbejdsfelter er derfor også
spirituel forståelse, visdom, kærlighed og inspiration.
Roberto Assagioli definerer sin psykologiske filosofi således:
Psykosyntesen er en teknik og metode til psykisk udvikling og selvrealisering
for den, som nægter at blive ved med at være slave af egne indre
spøgelser eller ydre påvirkninger, som nægter passivt at
underkaste sig de indre psykiske kræfters spil, og som har besluttet sig
til at blive herre over eget liv.